De over 3.000 bistader, som Apícola Cuartero har fordelt over det meste af den spanske geografi, betyder, at Mieles del Tío Juan Cruz har adgang til et omfattende blomstringsspektrum med de mest diverse økosystemer, hvor bierne kan udføre deres bestøvningsarbejde af blomsterne.

I Aragonien udnytter man blomsterne hos rosmarin og rød timian, hvor den første plante giver en honning med en meget klar farve, en blid smag samt en meget behagelig efteraroma; mens den anden får en ravfarvet farve og en sød smag med syrlige noter.

Bjerglandet giver nogle helt andre varianter som for eksempel lavendelhonning, som er yderst frisk; lynghonning med en rødlig ravfarve og en rund smag; eukalyptus, som er ekstrem aromatisk og smager lidt af træ; sommerfuglelavendel eller rød lavendel, som giver honningen en mild og parfumeret smag; brombær, en eksklusiv honning med brombærsaft; og honningdughonnig af steneg og eg, der har en meget mørk farve på grund af et højt jernindhold og en dyb smag.

Også middelhavsegnene byder på blomster med en nektar, som virker stærkt tiltrækkende på bierne. På den spanske østkyst fremstiller man honning af pomeransblomstolie eller appelsin, kvæde og citron, der har en syrlig, fin og meget aromatisk smag.

På højsletten i den centrale Spanien finder man blomster som for eksempel solsikke, krydderurt, hvid timian og lavendel eller vild lavendel. Den første giver en honning med en klar ravfarve, duft af blomster med olieagtige noter og en meget sød smag. Den anden, en tyk honning, der næsten er hvid, og som har en meget høj kvalitet.

Fra engområderne i Ebro-dalen får man honningprodukter som ”tusind blomster” og fra luserne. Som navnet antyder, så er “tusind blomster”-honningen en naturlig honning ud fra mange forskellige slags blomster.